Hverdagen – livet, handler ikke om at være perfekt for at være godt. Det handler om, at du finder ud af, hvad der gør din hverdag bedre, så du trives i den, så du er glad – helst hver dag.

For mig handler det om, at du bliver bevidst om, hvor du vil hen med dit liv, at du får indstillet den rigtige adresse på din GPS, så du hele tiden har din retning, selvom du ind imellem kan blive ledt lidt på afveje eller være nysgerrrig på om en anden vej kunne være bedre. Adressen på dit livs GPS handler rigtig meget om dine værdier. Dine værdier er det der er vigtigt for dig – i dit liv, som giver dit liv værdi. Hos rigtig mange er disse værdier ubevidste og derfor kan du føle, at du famler lidt rundt og ikke helt ved hvad du vil.

Det er vigtigt for din trivsel, at du kender din vej.

Dernæst bliver det meget nemmere for dig, at vide hvad skal du skrue op for i dit liv, for at det føles sjovt, let eller nydelsesfuldt. Du ved også hvad du skal skrue ned for, fordi det fjerner dig fra det, der betyder noget for dig.

Derved kan du lettere finde balancen i hverdagen, når du ved hvad du kan skrue op og ned for.

Dernæst så skal du finde modet til at lave fejl. Fejl er en uundgåelig ting i livet, som rigtig mange prøver at undgå, til trods for at det er den måde vi udvikler og lærer allermest på. Så når du gerne vil have en hverdag du trives i og som du gider stå op til, så tillad dig selv at lave fejl, og når du gør det, se hvad du kan lære af det, istedet for at slå dig selv oven i hovedet med “det burde jeg have vidst”. For hvem siger du burde det? Mit bud er, at det kun er dig selv der siger det. Andre vil være langt mere forstående overfor din egne fejl end du selv er.

Ovenover har du fået ingredienserne til at skabe dig en hverdag du holder af.

Grunden til at du er fanget eller føler dig fanget i hverdagen er, at du ikke har helt styr på din retning – at dine værdier er uklare, eller at du har glemt at opdatere dem. Dine værdier ændrer sig hele livet igennem. For der er forskel på hvad du ønsker dig og hvad der er vigtigt for dig som 23 årig single eller en der lige har fået sit første barn. Så det ændre sig hele livet igennem, helt naturligt, det skal det, men det er ikke sikkert at du har fået dig selv med. Så er det du kan komme til at navigere udfra det du ser og høre hos andre, men får ikke lige taget den vigtigste brik med – dig selv.

Føler du dig lidt i vildrede eller fanget i din hverdag, så skal du:

  • Finde din retning, så du kan indstille din GPS med den rigtige adresse for dig
  • Finde modet til at lave fejl og lære af dem uden at slå dig selv oven i hovedet (note: mod handler ikke om at blive frygtløs, men om at gøre det til trods for du er bange)
  • Finde de knapper du kan skrue op og ned på for at være glad

Det hele starter med at du begynder at blive mere bevidst om din hverdag. Hvad er det der gør dig glad? Hvad er det der dræner dig? Hvad længes du efter – inderst inde?

Når du har svaret ærligt på disse ting, så er du godt på vej til en hverdag der er perfekt for dig. Ikke glansbillede – perfekt, men perfekt i den forstand at den passer til dig – lige præcis som du er.

Hvis du gerne vil have min hjælp til at skabe den hverdag du drømmer om, så kom med på mit forløb: Find hverdagsmagien, som netop handler om at skabe en hverdag med udgangspunkt i dig og hvad du vil. Klik her for at læse mere om forløbet

error: Content is protected !!