Lad mig nu være i fred! 

Er det en sætning eller en tanke der ind imellem eller ofte opstår hos dig? 

Hvis det er, så er den næste nærliggende tanke: der må være noget galt. Enten med mit parforhold eller mig. Det kan også være overfor dine børn at du siger eller tænker det samme. 

 

Ingen er forkerte hverken dig eller dit parforhold. 

 

Genkender du tanken?

Så stop – lige nu.

Træk vejret dybt 1 – 2 eller 3 gange 

Visk tavlen ren. 

 

Jeg gentager lige

– ingen er forkerte. 

 

Det er en kompliceret problemstilling, der ikke kan kategoriseres med enten er du forkert eller så er jeg forkert. 

Der er flere parametre på spil her.

 

Det der skal kigges på er:

 

  • Din relation til dig selv
  • Din relation til din partner 
  • Din relation til dine børn

 

Der er en læring i alle 3 relationer. Noget i alle skal lære. Men læringen starter med dig selv. Du er den der sætter læringsprocessen i gang. 

Du skal tage ansvar – ikke for familien (som du måske kan føle eller komme til at tro), men ansvar for dig selv. For at du har det godt og er glad. 

 

Du skal huske på, at du kan ikke styre andre menneskers handlinger og adfærd, men du kan skabe rammerne og forudsætningerne for deres handlinger og adfærd (så de faktisk passer til det du ønsker, vel og mærke uden at du manipulere med dem)

 

Det du skal lære er:

 

  • at sætte dine grænser
  • at du ikke elsker din partner eller børn mindre, bare fordi du siger nej
  • konsekvensen af at ikke at få sat grænser og sagt nej

 

Når du kender dette hos dig selv, så bliver du i stand til på en ordentlig og kærlig måde at sige det til dine kære med lidt flere ord og en anden tone end

Lad mig nu være i fred!

 

Det er en læringsproces

Det er vigtigt for mig at gøre det helt klart over for dig, at det er en læringsproces – både for dig og for dine nærmeste. Så du vil begå fejl. Det er helt okay, det er faktisk lige som det skal være, for hver gang du fejler, så lærer du noget nyt, noget du kan bygge ovenpå. Det er den måde du bliver dygtigere til at leve dit liv på. 

Du lærer først noget om dig selv, bliver klogere på dig selv, derefter kan du lære andre “om dig”. 

 

Du er forkert

Det er så nemt at komme til at gøre sin partner forkert. Hvorfor er han også sådan. Hvorfor gør han ikke xxx. osv. 

Lad mig forklare det med et eksempel fra mit eget liv.

Min kæreste er rigtig god til at vise kærlighed gennem kys, kram og kærtegn. Han kommer gerne lige over over giver et kys, når han kommer forbi mig eller ser jeg sidder og læser eller ser en serie. Det er jo super dejligt. 

Bare ikke når jeg har brug for lige at være alene et øjeblik ( eller 2 timer) så er det virkelig forstyrrende, ja egentlig irriterende, og så bliver jeg afvisende. Det kan nemt opfattes som om jeg er afvisende overfor ham og ikke gider ham. Når jeg er lav på energi, så kan tanken også komme om han mon er den rette for mig. 

Men det handler slet ikke om, om vi er gode for hinanden, det handler om jeg skal kommunikere tydeligt og kærligt. Jeg har brug for at være i fred et øjeblik. Når jeg har ladt op, så er jeg klar til at være sammen igen. 

 

Læringen for mig er at få sagt tydeligt fra, og allerhelst inden jeg når irritationsstadiet, for ellers er der så meget oprydningsarbejde bagefter. Hans læring er at når jeg har brug for at være alene handler det ikke om at jeg ikke vil være sammen med ham, men at jeg bare lige skal lades op. 

Så der er læring for os begge 2. 

Men jeg kan kun starte med mig selv, og så forklare ham, hvordan jeg fungere og håbe på at han også ønsker at udvikle sig og vores forhold ( det vil han heldigvis gerne) 

 

Så i stedet for at gøre min kæreste forkert og “hvorfor fatter han ikke noget”, så ser jeg på min egen adfærd. Hvad har jeg brug for at blive endnu tydeligere omkring. Hvad skal jeg lære om mig selv, så jeg kan videregive det til ham. 

Andre mennesker er ikke tankelæsere, selvom det kunne være dejligt ind imellem.

 

Den skarpe konsekvens af min adfærd kan stilles op på denne måde:

 

Jeg kan lade være med at sige noget og bare blive irriteret =  at jeg bliver afvisende hele dagen. 

 

Jeg kan sige, at jeg har brug for at være i fred 1-2 timer = jeg får overskud og lyst til at være sammen med ham resten af dagen. 

Jeg er forkert. 

Når det gælder dine børn, så kommer de fleste jeg snakker med til at gøre sig selv forkert ud fra denne tese:

Når mine børn reagere på xyz måde, så har jeg fejlet på zyx måde.

 

Det er et stykke hen ad vejen også rigtigt, da du som forældre præger dine børns opvækst i stor grad. Men du er jo ikke alene om det. Du gør det helt sikkert heller ikke med vilje. 

Det jeg vil frem til er, at du kan have gjort noget der er mindre hensigtsmæssigt (set i bakspejlet), men det gør jo ikke dig forkert. Altså DU ER IKKE FORKERT.

 

Når du føler dig forkert, slår du dig selv i hovedet og nedgør dig selv. Det udvikler du dig ikke af. Du får det bare dårligt med dig selv over og giver dig selv et endnu dårligere ståsted for at ændre på dine tanker, ord og adfærd. 

 

Lad mig give dig et perspektiv

 

De mødre jeg taler med drømmer alle om at være mere nærværende og lyttende overfor deres børn. 

Desværre er det ofte at de kvinder ikke får skabt de rammer de har brug for – for at kunne være nærværende og lyttende. Det lider de selv og deres familie under. 

 

Derfor skal du stille dig følgende spørgsmål

 

Hvad skal der til for at du er allermest nærværende og lyttende?

 

Mit bedste bud på det spørgsmål er – pauser hvor du kan lade op. 

 

Du skal lære at tage din pauser når du har brug for dem. At dine børn godt kan tåle at vente 15-30 minutter mens du hviler dig. At du ikke elsker dem mindre ved at tage en pause ( eller 2 eller 10) 

Du skal lære fra overfor dine børn. 

Dine børn skal lære at når mor har hvilet 15- 30 så er hun klar til at lege eller lytte. 

 

Hvad er alternativet?

Alternativet er en sur mor og fraværende mor hele dagen. Dette skal ikke være en trussel overfor dine børn, men det er den konsekvens du skal have i mente, hvis du ikke får taget dine pauser. 

 

Konklusion

 

Ingen er forkerte.  

Hverken dig selv, din mand/kæreste eller dine børn. 

 

Omstændighederne, rammerne og dine færdigheder har brug for en justering. 

 

Det der sker når du begynder at justere på dine knapper er, at dine omgivelser (relationer) bliver nødt til at justere og tilpasse sig. Det kan man gøre mere eller mindre gnidningsfrit ved fx at vælge at inddrage familien i hvad du øver dig på, så de kan begynde at øve sig med dig. Ellers er det du kan opleve meget modstand i starten fra dem, fordi de ikke ved hvad der sker, men bare mærker forandring. 

Forandring kan være fantastisk, men det kan også føles farligt, og det der er farligt har vi ofte modstand på. 

 

Har du brug for at bliver støttet i din forandringsprocess, så tilbyder jeg et individuelt forløb hvor jeg er ved dine side i hele 10 uger. Læs mere om forløbet her. 

error: Content is protected !!