Kender du det:

At du har haft en lidt travl dag på arbejde. På vej hjem tænker du at du lige har brug for at komme hjem og få lidt at spise og så vil du gå en tur, så du lige kan tømme hovedet. 

Da du kommer ind af døren, så er det ene barn halvskidt og har bare brug for at hænge op ad dig og blive nusset. 

“kan vi ikke bare se en film mor”

Indeni er du fuldstændig splittet. 

For på den ene side, så har du lyst til at være denne kærlige og omsorgsfulde mor, der selvfølgelig vil sidde med sit halvsløje barn og bare nusse og hygge.

På den anden side, så skriger alt i dig at du bare har brug for et øjeblik for dig selv. 

Men du vælger være ved dit barn. Det bliver bare ikke sådan helhjertet, for du gider faktisk ikke rigtig at sidde her eller du er splittet for, du havde lige bestemt du ville gå en tur.

Splittelsen, frustration kan komme til udtryk på denne måde:

Hvorfor er det altid dig der får denne tjans. 

Hvorfor er dit barn også så pjevset og mordårlig. 

Hvorfor kræver h*n så meget af dig. 

” mor må jeg få noget at drikke” 

” mor vil du nusse mig” 

” mor jeg har det så skidt”

AAAAAAARRRRRGGGGGHHHHH

Inden du river håret ud på dig selv 

Så træk lige vejret 

Helt ned i maven

pust laaaangsomt ud igen. 

Dit barn er ikke krævende

Du er ikke en dårlig mor.

Du skulle bare have sat din grænse.

Du skulle have sat dit behov først, for så ville du have kunnet give mere omsorg til dit barn. 

Men sådan er livet nu engang imellem. Det er ikke altid du lige får gjort det du gerne ville. 

Det er okay. Helt okay.

Det du her lære er nemlig meget vigtigt. 

Du er nødt til at passe på dig selv for at du kan passe på andre. 

Det betyder i praksis, at du har brug for at lære at sætte dine egne behov, som minimum på linje med dine børns behov Ellers kan du ikke være der for dem, når der er behov for det. 

Jeg er helt med på, at en del af præmissen ved at have valgt at få børn er, at du vil ind imellem være nødt til at tilsidesætte dine egne behov for at opfylde deres behov, . 

Det er livsvigtigt for dem som små

Men det er ikke altid at du får lagt denne vane til side i takt med at dit barn vokser sig større. 

Det dræner dig. Det gør at du kan komme til at opfatte dit barn som krævende – uden at det handler om det.

Genkender du dig selv i ovenstående, så brug det som et springbræt til at lære at prioritere dig selv, sige fra og sætte dine grænser

Og lige en lille tilføjelse, måske skal du også lære at bede om hjælp.

Jeg har i hvert fald opdaget, at når jeg er allermest presset og derved også har allermest brug for hjælp, så er jeg dårligst til at bede om den. Det er dælme et irriterende paradoks. 

Hvis du gerne vil lære at bliver bedre til at sætte dine grænser og tage dig af dig selv og dine behov, så kan du komme med på mit forløb 

1:1 forløb

error: Content is protected !!